ForsideTuristbuskørselNy ferielov træder i kraft

Ny ferielov træder i kraft

Den 1. september 2020 får vi en ny ferielov i Danmark, og allerede fra den 1. september 2019 er der et overgangsår. Det påvirker, hvordan man fremover skal indberette og betale feriepenge.

05-10-2018

De nye ferieregler medfører en ændring i perioderne, hvor feriepengene optjenes, og hvor ferien kan afholdes. Ferien opjenes fra 1. september og et år frem, hvilket fremover kommer til at hedde ferieåret. Den ferie kan afholdes samtidig fra 1. september og 16 måneder frem. Denne periode kommer fremover til at hedde ferieafholdelsesperioden. Konkret betyder dette, at ferie, som lønmodtageren optjener i februar, allerede kan bruges i marts samme år.

Princippet om samtidighedsferie - at kunne afholde ferie i takt med at man optjener den - betyder bl.a. at nye på arbejdsmarkedet kan holde betalt ferie i starten af deres ansættelse. Antallet af feriedage vil være upåvirket.

Øverst: Ferieåret. Nederst: Ferieafholdelsesperioden.

Overgangsåret inden den nye ferielov
For at sikre, at lønmodtagerne ikke kan stå med et års optjent feriepenge, når den nye lov starter, vil der fra d. 1. september 2019 til 31. august 2020 være et overgangsår. Lønmodtagernes optjente ferie i overgangsåret vil gå over i en opsparing hos en ny fond, Lønmodtagernes Feriemidler. Således undgår arbejdsgiverne at betale dobbelt ferie i overgangsåret, og lønmodtagerne kan stadig holde fem ugers betalt ferie, ligesom som de plejer.

Øverst: Ferieåret. Nederst: Ferieafholdelsesperioden.

Indberetning og indbetaling af feriepenge
I overgangsåret skal man som arbejdsgiver indberette ferie for alle sine medarbejdere. Her er der dog nye regler for, hvilke feriepenge der skal indberettes før eller efter skat. Derudover træder nye frister for indberetninger og indbetalinger til Feriepengeinfo og FerieKonto i kraft, når den nye ferielov begynder den 1. september 2020.

Læs mere om de nye regler for indberetning her.

Læs mere om de nye regler for indbetaling her.

Nyttige links:

Ønsker du at vide mere om den nye ferielov, anbefaler vi, at du tager kontakt til din arbejdsgiverforening.