ForsideFregatten Jylland

Fregatten Jylland

Den historiske atmosfære omkranser Fregatten Jylland, som ligger smukt på kanten af Ebeltoft Vig. Med idylliske Ebeltoft på den ene side og Mols Bjerge i horisonten, byder Fregatten Jylland alle velkomne til en uforglemmelig oplevelse. Kom og få en oplevelse for hele familien, og mærk hvordan Danmarkshistorie og søfartshistorie lever og ånder på verdens længste træskib.

08-03-2016

Særligt tilbud til Danske Busvognmænd

  • Entré + guidet rundtur: 100 kr. per person
  • Entré, guidet rundtur, kaffe, kage: 150 kr. per person
  • Entré, guidet rundtur, kaffe, lagkage: 165 kr. per person
  • Entré, guidet rundtur, dagens ret (fiskefrikadeller):198 kr. per person

Betingelser for ovenstående priser:

  • Minimum 20 personer
  • Mandag-torsdag mellem 11 og 16
  • Skal bestilles 14 dage i forvejen
Foto: Fregatten Jylland

Højdepunktet i Fregattens historie var deltagelsen i krigen 1864 og indsatsen i Nordsøeskadrens kamp mod østrigerne ved Helgoland den 9. maj. Fregatten har ligeledes været brugt som kongeskib for Kong Christian IX, da det var det største og kraftigste skib i flåden. Slutteligt har Fregatten været overnatningsfacilitet for cirka 200.000 provinsbørn, der blev inviteret til København på skolerejser. Fregatten Jylland har derfor en masse gode historier ombord, som venter på at blive fortalt.   

Besøgende grupper får tilknyttet en personlig rundviser, som sørger for at formidle skibets historie, skibets hemmeligheder og skibets sjove anekdoter på en lærerig og levende måde. Der er også mulighed for fordybelse på egen hånd i den tilhørende udstillingsbygning.

Årets nyhed 2016: Prinsesser ombord

Til juni 2016 forvandles kongesalonerne og kahytterne sig til en detaljeret genskabelse af den atmosfære, der herskede ombord på Fregatten i sidste halvdel af det 19. århundrede, hvor skibet var kongeskib for Kong Christian IX og hans store familie. Kongefamilien rejste af søvejen til fjerne egne på diplomatiske, repræsentative og venskabelige togter. Udstillingen er en rejse og en oplevelse af det danske søfartsrum for over hundrede år siden. Projektet bliver skabt i samarbejde med Amalienborg Museet.

Læs mere om Fregatten Jylland her.

Praktisk information:

  • Gratis busparkering lige ved døren centralt placeret i Ebeltoft med gåafstand til byen
  • Gangbesværede kan benytte elevatorerne på skibet og i udstillingshallen 

Kontaktinfo:

S.A. Jensens vej 4, 

8400 Ebeltoft 

info@fregatten-jylland.dk eller tlf. +45 8634 1099