
De nominerede til Danish Coach Award 2015 er blevet udpeget. Det er i år blevet til 10 nomineringer, da komiteen har valgt at pege på fire busrejsearrangører, der alle har gjort det godt og været med til at markedsføre rejsebussen som en attraktiv rejseform.
Overordnet set er det et utrolig stærkt felt som i år har sat komiteen på ekstra hårdt arbejde. Du kan se de nominerede nedenfor og læse mere om komiteens begrundelse ved at klikke på den enkelte virksomhed.
Årets Busrejsearrangør
Vitus Rejser
NILLES REJSER
Gislev Rejser
Hanstholm Rejser
Årets Turistbusselskab
John's Turistfart
Papuga Bus A/S
Helsingør Turistfart
Årets Innovatør
Egons Turist og Minibusser - SneXpressen
Hanstholm Rejser - Sæsonåbningsrejsen
John's Turistfart - Et skridt foran
Svært at vælge
"Kandidaterne er blevet vendt og drejet i komiteen, og der har været mange interessante diskussioner om busrejsen, innovation og busbranchens rolle i forhold til turisme," udtaler direktør i Danske Busvognmænd, Steen Bundgaard, og tilføjer:
"Alle medlemmer af priskomiteen har været enige om, at det er et meget stærkt felt i år, og at det har været svært at vælge den ene virksomhed frem for den anden."
Der skal dog kåres en vinder i hver kategori. Disse bliver offentliggjort på åbningsdagen for Ferie for Alle fredag d. 20. februar kl. 10.15 i Hal M.
Kandidaterne til Danish Coach Award er blevet indsamlet gennem Danske Busvognmænds tre kredsbestyrelser og priskomiteen selv. De nominerede og endelige vindere bliver udpeget gennem afstemning i priskomiteen, der består af:
- Lars Thykier - Danmarks Rejsebureau Forening
- Ole Egholm - Dansk Brancheanalyse
- Lise Lyck - tidl. lektor i turisme og oplevelsesøkonomi, CBS
- Anna Wittgren - Visit Skåne/Visit Malmø
- Bernd Hässler - Tysk Turist Information
- Allan Jensen - Turistvognmændenes Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv
- Steen Bundgaard - Danske Busvognmænd